Spotlight er en amatørteaterforening for børn mellem 7-14 år, der elsker at synge og optræde hver mandag i to timer.


Vores forening er drevet af frivillige, og forældrenes engagement er afgørende for vores aktiviteter. Vi har været aktive siden 1991. Hos Spotlight lægger vi vægt på leg, kreativ udfoldelse og modet til at stå frem foran andre. Disse egenskaber mener vi, er værdifulde for børnene og kan være gavnlige senere i livet. Vores fokus er ikke på stjerner eller statister, men på at føle sig som en vigtig del af en fælles indsats. Vi tror på, at Spotlight giver børn og unge et sundt og berigende tilbud med et folkeoplysende formål gennem fællesskab og teaterkultur.


Vores dedikerede gruppe af søskende, forældre og bedsteforældre styrker tilstrømningen af frivillige i foreningen, hvilket vi alle nyder godt af. Vores forestillinger er populære med ca. 400 besøgende hvert år. Udover vores egne arrangementer, deltager vi også i events i Haslev by som fx Kulturnatten og foreningernes dag.


Der er fri adgang til Spotlight, men vores to instruktører kan maksimalt arbejde med 40 børn ad gangen, og vi har konstant haft ventelister de seneste år. Optagelseskriteriet er baseret på 'først til mølle' princippet. Dog har vi for nylig prioriteret drengeansøgninger, da der har været en overvægt af piger.